Vi omfavner beboerne med stemningen i rummet.

Mennesker med demens mister nogle overordnede kompetencer som f.eks. hukommelsen, mens de omvendt bliver mere sensitive og åbner nogle af sanserne mere.

Det gør dem særligt påvirkelige overfor stressende indtryk som høj snakken, larm og hurtige bevægelser. Derfor arbejder vi målrettet med de sanseindtryk og stemninger, vi skaber. For de er nøgler til at imødekomme vores beboere.

Kunst, belysning, møbler, akustik, temperatur, grønne planter og friske blomster, kæledyr, fin bordopdækning, æteriske olier, musik, stemmens tonefald og maden, vi serverer, er nogle af de vigtige komponenter til at skabe den rigtige atmosfære.