Selvom man lider af svær demens, har man stadig ligeså meget at byde ind med som menneske. Det kan ikke betones nok, hvor betydningsfulde vores skrøbelige beboere er for fællesskabet. Så det dyrker vi på Dagmarsminde.

Vores beboere har så meget at byde på. Måden de ser verden på. Måden de drager omsorg for hinanden og for os på. Kommunikationen kan være på et dybere, spirituelt plan, selv når sproget er væk. Hele tiden oplever vi, hvordan vores beboere viser os kreativitet og visdom i den fase af livet, de befinder sig i.

Men beboerens bidrag er ikke bare vigtige for os, der lytter med og udvikler os i hverdagen. Det er også afgørende for den sårbare ældre at leve ligeværdigt sammen med andre, når livsglæden skal spire.

Derfor minder tilværelsen på Dagmarsminde en del om livet i en familie.

Vi spiser, hviler og oplever i fællesskab. Vi bidrager hver især til stemningen. Snakken går omkring bordet, i haven eller i skoven. Vi lytter, griner - og bliver nogle gange også frustrerede - sammen. Alle byder ind. Alle har noget at lære af hinanden. Både personale og beboere. Alle bidrager på deres egen måde. Alle har værdi.

Fællesskabet er essentielt på Dagmarsminde.