Vi er her for jer som pårørende - og først og fremmest for jeres kære familiemedlem.
Som pårørende er I en vigtig del af Dagmarsmindes fællesskab. Jeres tilstedeværelse og viden om jeres familiemedlem er uvurderlig for os, og vi ser relationen til jer som et tæt samarbejde.
Vores fokus vil altid være rettet mod beboeren, men i samspil med jer arbejder vi for, at omsorgen og livskvaliteten hele tiden bevares. Vi prioriterer at have god kontakt med familien og tager os gerne tid til samtaler, når der er behov for at drøfte tingene i dybden. Her kan vi aftale et møde eller en telefonsamtale, så vi sikrer, at vi har ro og tid til det, der er vigtigt.
Når I besøger jeres familiemedlem, vil vi gerne have besked på forhånd. Den bedste tid for besøg er som regel omkring kl. 15.00, hvor beboeren er udhvilet og mest opmærksom. De fleste beboere har glæde af samvær på Dagmarsminde af ca. en times varighed, men enkelte kan også overskue en kortere tur ud af huset.
For at I kan bruge tiden på nærvær og samvær, tager vi os af de praktiske opgaver. Det betyder, at I ikke behøver at tænke på indkøb af plejeprodukter, vask af tøj eller lignende - det sørger vi for. På den måde kan jeres tid sammen bruges på det, der virkelig tæller, nemlig at være familie.
Vi holder løbende de pårørende orienteret, hvis der er noget særligt at vide om jeres nærmeste. Sammen med jer ønsker vi at skabe de bedste rammer for beboerens liv her på Dagmarsminde. Med omsorg, respekt og fuldt fokus på både hverdagen og de små, men vigtige øjeblikke.
“De interviewede pårørende oplever samarbejdet med Dagmarsminde som yderst tilfredsstillende. Begge pårørende fortæller om meget trygge indflytningsforløb, hvor der blev taget godt hånd om alt fra starten. Med erfaringer fra tidligere plejehjem har de pårørende et godt sammenligningsgrundlag, og de frem- hæver Dagmarsmindes unikke og fremragende tilgang til både pårørende og beboere. En pårørende udtrykker spontant, at hun ønsker, der var flere steder som Dagmarsminde.”
— Interview med pårørende, uanmeldt tilsyn 2025