Vores omsorg bygger på menneskelig indlevelse
Som mennesker er vi alle afhængige af hinanden. Syge som raske. Derfor skal vi være der for hinanden.
Vi har alle ret til at føle os fri og bevare vores integritet.
Alle har lige stor menneskelig værdi, uanset om man er skrøbelig og gammel. Alle kan være til gavn og bidrage til fællesskabet.
Uanset om det er ved at stille glas på spisebordet, falde hen under oplæsningen eller gå med ud til hønsene efter æg.
At arbejde med omsorg for mennesker med demens er at møde en anden, hvor såvel det sårbare menneske som den raske person udvikler sig.
Vi arbejder til det sidste med at stimulere og udvikle vores beboere.
Vores fornemste redskab er vores menneskelige skøn. Det vil sige vores sansning. Vores menneskelige fornemmelse for, hvad mennesket, vi sidder overfor, har brug for lige nu.
Den træner vi hver eneste dag, så vi bliver instrumenter, der fornemmer hinanden i rummet og lærer at imødekomme vores beboere, også når de ikke selv kan forklare det.
